Det er altid sjovere at spille poker når forholdene er i orden i form af det rette udstyr, turneringsform, struktur osv.. Hermed følger en lang række gode råd og idéer til afvikling af pokerturnering, som kan hjælpe dig til en bedre afvikling af dit næste home game og sikre at alt går rigtigt til.
Poker chips
Som udgangspunkt skal der påregnes et pokersæt med 500 chips til at afvikle en turnering med 10 spillere. Her ud over skal der optimalt set være minimum 4-5 forskellige farver. De fleste foretrækker desuden at benytte chips med påtrykt værdi for nemhedens skyld, men omvendt giver chips uden påtrykt værdi større fleksibilitet hvis man ønsker at ændre struktur eller spille cash game i stedet.
Se det store udvalg af poker chips hos Pokershop.dk: Poker chips
Poker kort
Det kan til enhver tid anbefales at benytte 100 % plastik spillekort til sin turnering. Herved sikres en længere holdbarhed og sandsynligheden for snyd med kortene reduceres kraftigt. Om man benytter kort i poker size eller bridge size er ikke så afgørende, så længe der bare er tale om kort i 100 % plastik af en fornuftig kvalitet.
Et lille tip kan være at have et ekstra sæt kort klar som man med fordel kan benytte når der kun er få deltagere tilbage. På denne måde kan en af de udgåede spillere assistere dealeren ved at have et nyt og færdig blandede spil kort klar så snart den igangværende hånd er afviklet, for derved at minimere ventetiden når der skal blandes og gives kort i finalen.
Se det store udvalg af poker kort hos Pokershop.dk: Poker kort
Poker bord
Som nævnt indledningsvis er det altid sjovere at spille poker, når udstyret er i orden. Og dette gælder ikke mindst bordet, der spilles ved. Der findes flere muligheder i form af rigtige pokerborde, table tops eller filtduge af forskellige slags, og man skal naturligvis vælge det der passer bedst til de forhold, der skal spilles under – samt naturligvis ens pengepung…
De fleste borde og table tops findes både i en oval og en rund udgave med plads til henholdsvis 10 og 8 spillere. Hvis man ikke spiller med fast dealer, kan der med fordel vælges et rundt bord da det i så fald er lidt nemmere at give kort og man ser boardet lige godt fra alle pladser. Til turnerings spil er det desuden ikke så afgørende at bordet er udstyret med decideret dealerplads med dealer tray.
Se de mange pokerborde hos Pokershop.dk: Poker bord
Poker tilbehør
Ud over kort og chips er der lidt andet poker tilbehør, som man med fordel kan anskaffe sig. Til kortene er det bl.a en klar fordel at have et cut card (bundkort), så man sikrer sig, at der ikke er nogen der drager fordel af at kunne se bundkortet. Samtidig er det også en god idé med en dealer knap så man hele tiden har styr på hvem der er dealer. En sådan dealer knap er især vigtig i spil med fast dealer, da det ellers kan være svært at holde styr på hvem der er dealer og hvem der dermed skal betale blinds.
Herudover kan man som spiller overveje at anskaffe sig en card guard. Card guards kommer i mange forskellige afskygninger, men benyttes til at lægge oven på sine kort under spillet, så man sikrer sig at dealeren ikke betragter dem som være foldet ved en fejl. Her ud over fungerer en card guard også som en slags lykkemønt for de fleste.
Se det store udvalg af poker tilbehør hos Pokershop.dk: Poker tilbehør